SALGSCERTIFICERING

STYRK DIN KARRIERE I SALG

FÅ BEVIS PÅ DINE SALGSEVNER

Salgsbranchen rummer mange titler, men det er ikke altid klart, hvilke kvalifikationer der ligger bag.


Derfor har fire nordiske salgsorganisationer udviklet et fælles EU-certificeringsprogram, der gør det lettere for både virksomheder og kandidater at finde det rette match. Og det er kun her du kan blive EU-certificeret i salg, som giver dig et bevis på dine kompetencer, der gælder på tværs af hele EU.


Start med at tage vores gratis test og få indblik i, hvilket certificeringsniveau der passer til din erfaring.

Du kan blive certificeret i disse 5 jobtitler:

  1. Salgsdirektør
  2. Salgsleder
  3. Key Account Manager
  4. Account Manager
  5. Salgskonsulent

CERTIFICERINGSPROCESSEN

03

Eventuel videreuddannelse eller træning

Du kan tage salgskompetencetesten og få en personlig vurdering gratis for at klarlægge, hvilket niveau du bør certificeres på.

SALGSKOMPETENCETESTEN

Testen er første trin mod en officiel certificering i salg.


Det er afgørende, at du svarer ærligt og nøgternt. Det sikrer, at vurderingen af dine kompetencer bliver retvisende og kan danne grundlag for den videre proces frem mod eksamen. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i din nuværende eller seneste rolle.


Efter testen bliver du kontaktet om næste skridt i forløbet.

PERSONLIG VURDERING

Når testen er afsluttet, foretager vi en samlet vurdering af din profil – herunder CV, erfaring og færdigheder.


Formålet er at finde ud af, om du er klar til certificeringseksamen, eller om der er behov for træning eller kompetenceudvikling inden.


Vurderingen foretages af et fagligt panel med salgseksperter i dit eget land.

GUIDELINE TIL KOMPETENCENIVEAU

Hold musen over de enkelte titler for at få en oversigt over, hvilket niveau du bør vælge, når du tager testen.

SALGSKONSULENT

Certificering som salgskonsulent for dig, der har:

  • Arbejdet med B2C eller B2B salg i mindst 1 år          
  • Fokus på at skaffe nye kunder
  • Mange mindre kunder uden stort genkøbspotentiale
  • Kendskab til account management

ACCOUNT MANAGER

Certificering som account manager for dig, der har:

  • Arbejdet med salg i mindst 3 år -især med B2B salg
  • Færre, men ofte lidt større kunder, med et vist genkøbspotentiale - fokus på eksisterende kunder
  • Kendskab til key account management

KEY ACCOUNT MANAGER

Certificering som KAM for dig, der har:

  • Arbejdet med B2B salg i mindst 5 år
  • Ansvar for personlige key accounts - strategisk samarbejdspartner for disse
  • Få store kunder med stort genkøbspotentiale

SALGSCHEF

Certificering som salgschef for dig, der har:

  • Mindst 7 års salgserfaring - 1 år med salgsledelse
  • Ansvar for salgsbudget, planlægning og opfølgning
  • Personaleansvar og rekruttering og udvikling af salgsstyrken

SALGSDIREKTØR

Certificering som salgsdirektør for dig, der foruden salgschef kompetencerne har:

  • Mindst 10 års salgserfaring - 3 år med salgsledelse
  • Plads i virksomhedens direktion 
  • Arbejdet med strategisk ledelse og salgsudvikling
  • Kendskab til supply chain management, marketing økonomi og andre centrale funktioner

EKSAMEN

Certificeringseksamen er det sidste trin i processen frem mod en EU-anerkendt salgsprofil.


Eksamen består af en kombination af multiple choice-spørgsmål og caseopgaver. Formålet er at sikre, at dine kompetencer stemmer overens med den titel, du ønsker at certificeres i.


Prisen for certificeringseksamen varierer:
Salgskonsulent til salgschef koster 285 kr. for medlemmer af Business Danmark og 475 kr. for ikke-medlemmer inkl. moms.


Certificering som salgsdirektør foregår via en større case og koster 2.997 kr. for medlemmer og 4.995 kr. for ikke-medlemmer.

OM EU-CERTIFICERINGEN

EU-certificeringen er lanceret af Nordic Sales Forum – et samarbejde mellem fagforeningerne Säljarnas (Sverige), Negotia (Norge), MMA (Finland) og Business Danmark – som tilsammen repræsenterer over 73.000 salgsprofessionelle.


Initiativet er udviklet i samarbejde med højere uddannelsesinstitutioner i Norden og støttet af EU.